Geopolitikk i Arktis: Verdensorden i forandring, Arktis i forandring

Arktisk samarbejde defineret af verdensordenen

Verdensordenen under den kolde krig var defineret af de to supermagter USA og Sovjetunionen, der var i global konkurrence med hinanden på liv og død. Tilsvarende var Arktis opdelt: Vestens Arktis i Norden og Nordamerika og på den ene side, og på den anden det sovjetiske Arktis med meget begrænset samkvem og samarbejde derimellem.

Arktisk samarbejde hele vejen rundt om Nordpolen (de fem nordiske lande, Rusland, Canada og USA/Alaska) blev muligt med USA's sejr i den kolde krig og Sovjetunionens opløsning efterfulgt af et dybt svækket Rusland. Uden global sikkerhedskonkurrence mellem supermagterne blev der plads til finske, norske og canadiske arktiske initiativer. Finland indledte den såkaldte Rovaniemiproces i 1989, som førte til miljøsamarbejdet Arctic Environmental Protection Strategy i 1991 mellem de nordiske lande, Sovjetunionen, USA og Canada. Norge grundlagde Barentssamarbejdet med især Rusland i 1993. Canada tog initiativet til Arktisk Råd med de otte arktiske stater og oprindelige folks repræsentanter i 1996. Alt dette samarbejde om miljø, forskning, oprindelige folks rettigheder og bæredygtig udvikling var et stort fremskridt, som var muliggjort af den underliggende verdensorden med et almægtigt USA i ryggen og et dybt svækket Rusland.

Verdensordenen forskyder sig med Asiens genkomst

I disse år ser vi verdensordenen efter den kolde krig baseret på USA's altdominerende position i forandring, fordi den underliggende magtbalance forskydes. USA som den dominerende supermagt var grundlaget for globaliseringen med verdensomspændende strømme af varer, kapital, kultur, viden, forskning og teknologi, fordi USA kunne åbne og regulere disse globale strømme.

Men globaliseringen undergravede samtidigt USAs stilling som eneste supermagt ved at bidrage til, at især Asien er ved at vende tilbage til sin historiske position i verdensøkonomien. Asien rummer mere end halvdelen af verdens befolkning, og Asien er på vej til igen at repræsentere mere end halvdelen af verdens økonomiske aktivitet, som det gjorde indtil 1800-tallet. Kina er tilbage som en af verdens største økonomier efter de seneste 40 års enorme økonomiske vækst. Energieksport under præsident Putins styre bidrog til at løfte Rusland ud af 1990-ernes kaos til en traditionel europæisk-asiatisk stormagt, således som Rusland har været i århundreder.

International politik i dag kendetegnes af magtbalancen mellem USA, Rusland og Kina, som afspejles i krigen i Ukraine, i amerikansk-kinesisk konfrontation i især Østasien samt i kinesisk-russisk partnerskab. På sidelinjen står store lande som Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico, som afstår fra sanktioner og fra at stemme om Ruslands invasion af Ukraine i FNs Sikkerhedsråd og Generalforsamling. De er utilfredse med USAs lederskab og deler ikke Vestens opfattelse af Ukrainekrigens årsag og løsning. Europa er afhængig af USA, har begrænset indflydelse på USA og følger amerikansk lederskab.

Arktisk samarbejde med Kina og Rusland overlever ikke ændring i verdensorden

Amerikansk-kinesisk global konkurrence afspejles i Arktis, hvor USA kun accepterer begrænset kinesisk deltagelse i diplomati, videnskab og investeringer. Dette gjorde udenrigsminister Mike Pompeo klart i sin tale ved Arktisk Råds ministermøde i Rovaniemi i Finland i maj 2019. USAs regering har også gjort dette klart over for den danske regering omkring Grønland. Kinesisk engagement i Arktis er derfor henvist til den russiske halvdel af Arktis.

USA, EU og allierede har reageret på Ruslands invasion af Ukraine med udstrakt materiel- og efterretningsbistand samt økonomiske og politiske sanktioner. De nordiske lande, Canada og USA har afbrudt stort set alt diplomatisk, videnskabeligt, økonomisk og mellemfolkeligt samarbejde i Arktis med Rusland. På forhånd har imidlertid russiske myndigheder gennem de sidste år indskrænket både akademisk frihed, ytringsfrihed og drevet en stadig stærkere isolationistisk politik overfor både russisk forskningssektor og civilsamfund i bredere forstand. Alle disse ændringer var gjort inden invasionen og den vestlige sanktionspolitik.

Arktis er igen skarpt opdelt i på den ene side Norden og Nordamerika som del af det amerikansk-ledede Vesten og på den anden side den russiske halvdel af Arktis, hvor Kina nu har adgang. Det tidligere arktiske samarbejde før Ruslands invasion af Ukraine vender ikke tilbage, fordi den underliggende verdensorden ikke kommer tilbage.

Ruslands invasion af Ukraine skaber enorme lidelser og ødelæggelser. Amerikansk-kinesisk konfrontation i Østasien rummer risiko for endnu mere ødelæggende krig. Udviklingen af verdensordenen mellem USA, Kina, Rusland og de store lande på sidelinjen, som ikke vil tilslutte sig nogen side i andres opgør, vil afgøre milliarder af menneskers liv og velfærd. Den udvikling vil tillige forme Arktis for kommende år og årtier.

UiTs rolle er at bidrage til at forstå denne udvikling og uddanne sine kandidater til at være vidende, kritiske demokratiske samfundsborgere i denne verden og i Arktis.

Geopolitikk i Arktis

I en serie kronikker belyser forskere fra UiT den geopolitiske utviklingen i Arktis. Nye geopolitiske rammer påvirker Norges handlingsrom i nordområdene og har stor betydning for framtidens politikkutvikling.

Les også:

Bertelsen, Rasmus Gjedssø rasmus.bertelsen@uit.no Professor i Nordområdestudier, Barents Chair in Politics

Publisert: 10.03.23 18:06 Oppdatert: 13.03.23 18:11

Arktis Geopolitikk Samfunn og demokrati